Collective Art Talk : Jacob Remin & Outside Collective
Jacob Remin og filosofinetværket Outside Collective inviterer til en kollektiv samtale på tværs af kunst og filosofi.
Samtalen har karakter af en fælles kritisk meditation over samtidens digitale teknologi, industriens brug af Rare Earth Elements og spørgsmålet om jorden – der bl.a. står i forhold til filosofiske begreber som terre, territorie, territorialisering og deterritorialisering, der er centrale begreber i Gilles Deleuze og Félix Guattaris filosofi.
Program:
Oplæsning – tekstpassage af Gilles Deleuze og Félix Guattari fra værket Tusind Plateauer, Kapitalisme og Skizofreni
Oplæg – Jacob Remin taler om sin kunstpraksis og arbejdet med Rare Earth Elements
Kollektiv samtale – Jacob Remin, Outside Collective og publikum
Sted: Støberiet, Blågårds Plads 5, Kbh. N.
Lokale: Neo-støb (indgang Korsgade 30, Glasburet v ungdommens vejledning)
Tid: Onsdag den 10. april, 2019 kl. 17:00-18:30
Samtalen er kurateret af Sisse Hoffmann og Emil Bach Sørensen.
Om Outside Collective
Outside Collective er et uafhængigt og tværfagligt netværk af forskere, kunstnere, kuratorer og kritikere. Netværket er et forum for tekstlæsning, kritisk diskussion og spekulative bobler. Outside Collective tager afsæt i de franske tænkere Gilles Deleuze og Félix Guattari.
Date:
April 10, 2019