Foredrag med Martí Ruiz i Carulla @ SVFK
15. maj 2023, klokken 14-15.30
Statens Værksteder for Kunst, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K
Dr. Martí Ruiz i Carulla er professor og forsker ved Faculty of Fine Arts, University of Barcelona. Mandag d. 15. maj gæster han Statens Værksteder for Kunst og fortæller om Baschet-brødrenes historie og essentielle bidrag til musikvidenskaben. François Baschet (billedhugger) og Bernard Baschet (ingeniør) skabte fra 1950’erne innovative lydskulpturer og musikinstrumenter, såsom den oppustelige guitar og ‘krystal-Baschet’en’, hvilket gav dem en status som lydskulpturens pionerer. Baschet’s system i anvendt akustik forbinder lydens morfologi med lydkildens materiale, form og aktiveringsmodus. Et intuitivt system, der endnu i dag gør os i stand til at analysere vibrationsadfærden af et hvilket som helst lydobjekt og bidrager til skabelsen af nye instrumenter og lydskulpturer.
Arrangeret af Barbara Skovmand og Lars Kynde – Kommunal Kunst og Teknik, Faculty of Senses og Statens Værksteder for Kunst
Støttet af Art Music Denmark.