Projektrumsdag 2016
Art Week CPH
LØRDAG, 3. SEPTEMBER 2016: 10:30 – 20:30
Tag med, når Cph Art Week fejrer rodnettet i det københavnske kunstliv.
Lørdag den 3. september åbner de københavnske projektrum deres døre med udstillinger til et heldagsprogram, der viser, hvorfor energien typisk kommer fra kunstens små og frie rum. Dagen er tilrettelagt som et ‘åbent hus’, hvor vi griber cyklen og besøger de vigtigste af slagsen.
★ I tidsrummet 10.30 – 20.30, hvor det er muligt at stige af og på undervejs.
★ Kl. 10.30-12 / NORDHAVN
I Nordhavn modtages turens deltagere af et hold Bloody Marys, og Erik Duckert præsenterer historien for arbejds- og atelierfællesskabet PB43. Udstillingsstedet BETON art space og kunstneren Katja Bjørn introducerer den akutelle udstilling ‘as is’, og den alternative kunstskole FUKK – Forenede Uafhængige Københavnske Kunstnere inviterer til filmscreening af deres tidligere projekter, som på forskellig vis eksperimenterer med konkrete og sociale rum.
★ Mødested: BETON, Skudehavnsvej 25, 2150 Nordhavn.
Herefter vises rundt i PB43 og FUKK
★ Kl. 12-16 / NØRREBRO – VESTERBRO – FREDERIKSBERG
Oplev internationale kunstnerbølger hos SØ, Camilla Berners performance i byrummet ved Astrid Noacks Atelier, en international gruppeudstilling ved Vermillion Sands, Louise Haugaard Jørgensens undersøgelse af kroppens ekstremiteter ved Kommunal Kunst og Teknik, Lehman Brothers’ kritiske greb om grådighedens mekanikker hos OK Corral og ARTOTEKET’s samling af værker, du kan låne med hjem.
★ Mødested: Astrid Noacks Atelier, Rådmandsgade 34, 2200 København N. Herefter går turen til YEARS, Vermillion Sands,
Kommunal Kunst og Teknik, ARTOTEKET, OK Corral og SØ.
★ Kl. 16-18 / CENTRUM – AMAGER
Hos Format Artspace byder Mads Ljungdahl ind til publikumseksperimenter og ‘amorøse rum’, imens Sarah Duffy og Sion Parkinsons udfordrer nærværet og intime materialer i SixtyEight Art Institute. Eva la Cour tager os med nordpå hos Danske Grafikeres Hus, hvor hun giver kunstnerisk vejledning til nordlysets natur og samtidigt overvejer, om lys er nok til at skabe et billede.
★ Mødested: Format Artspace, Nansensgade 35, 1366, København K. Herefter går turen til Danske Grafikeres Hus, SixtyEight Art Institute, The Toilet og Eks-rummet.